Peter Bredsdorff-Larsen billetter

Bliv fan

Håndboldtræner og selvstændig konsulent. 

Peter har som cheftræner og assisterende landstræner været en del af flere teams, der har vundet nationale og internationale mesterskaber. Som assisterende landstræner for herrelandsholdet i perioden fra 2005 til 2015, var Peter bl.a. med til at vinde Europamesterskabet i 2008 og 2012. Perioden bød også på store oplevelser og medaljer ved verdensmesterskaber og deltagelse ved OL i Bejiing 2008 og London i 2012. Som cheftræner har Peter vundet medaljer med 3 forskellige klubhold og er netop nu i gang med sin anden sæson i Bjerringbro-Silkeborg (BSV).

Uden for håndboldbanen har Peter Bredsdorff-Larsen netop afsluttet en Master i Organisatorisk Coaching og Læring på Ålborg Universitet og har som leder i erhvervslivet og som selvstændig konsulent designet og afviklet større og mindre udviklingsforløb for medarbejdere og teams. Med stor fokus på styrkebaserede og værdisættende værktøjer har Peter opnået bred erfaring med træning og udvikling af ledere, teams og organisationer og har holdt foredrag for virksomheder og organisationer over hele landet i flere år om netop dette.

Peter Bredsdorff-Larsen foredrag er nærværende, underholdende og fyldt med håndboldanekdoter. Deltagerne får gode råd til, hvordan et hold skaber de bedste resultater, om det så er i en sportshal, på arbejdet eller i en organisation, og hvordan man gør plads til forskelligheden og talentet hos den enkelte.

Peter Bredsdorff-Larsen datoer og billetter

Beklager, vi har ikke billetter til Peter Bredsdorff-Larsen i salg i øjeblikket.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger