Poulsen/Fryland/Lundin - En Poppel På Karlsplatz billetter

Bliv fan

Hasse Poulsen: guitar, vokal
Fredrik Lundin: sax
Thomas Fryland: trompet, flygelhorn

I vinteren 1946, da Bertolt Brecht vendte tilbage til Berlin, bemærkede han en poppel på Karlsplatz. Alle byens træer var fældet og brændt i den hårde vinter, men beboerne omkring Karlsplatz havde forsvaret deres sidste poppel for at kunne se bladene springe ud i foråret.
I anledning af kulturfestivalen Svendborg Dage Med Brecht, har Giant Steps allieret sig med den eksperimenterende og opfindsomme danske jazzguitarist Hasse Poulsen. Han har boet i Paris i mange år og har siden 2010 turneret med gruppen Das Kapital med musik skrevet af en af Brechts faste komponister Hanns Eisler. Det er blevet til tre præmierede CD'er og hundredvis af koncerter på festivaler fra Kirgisistan til Honduras. Denne aften har Poulsen følgeskab af de to følsomme virtuoser Fredrik Lundin og Thomas Fryland. Den helt nye kammermusikalske jazztrio byder på fortolkninger af Brecht og Eislers sange, men også af en anden Brecht-komponist Kurt Weill. Evige sange/fortællinger om håb, solidaritet og livet, som de tre garvede musikere fornyer og leger med - mens en smag af cabaret, som både Eisler og Weill elskede, sniger sig ind.

Poulsen/Fryland/Lundin - En Poppel På Karlsplatz datoer og billetter

tor 03 mar 2022 20:00

Den Blå Kirke, Svendborg

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger