Radio Bévort billetter

Bliv fan

Marie Louise Schmidt : klaver, harmonika
Pernille Bévort: sax
Kasper Wagner: sax, klarinet
Ole Visby: sax, klarinet
Mariane Bitran: fløjter
Morten Ankarfeldt: bas
Bjørn Heebøll: trommer
 
Saxofonisten, komponisten og kapelmesteren Pernille Bévort er og har altid været helt sin egen. Hun følger ikke tidens trends, men sætter selv sine spor og står fast på sin musikalske overbevisning. Hun har boltret sig på jazzscenen i mange år og er kendt for sit livlige og fantasifulde spil i mange både større og mindre grupper. Denne aften gælder det hendes faste store ensemble, der består af en udsøgt række af landets allerfineste jazzmusikere. Med i bagagen har de 10 flotte kompositioner hentet fra gruppens seneste album Blik, som udkom i foråret og rummer alt fra smukke afdæmpede ballader over stramt komponerede passager til det åbne og frie uregerlige. Kombinationen af de mange blæserinstrumenter, harmonika, klaver, bas og trommer giver ensemblet en helt særligt farverig lyd, som rummer talrige nuancer og udtryk. Tune ind på Radio Bévort - en skøn spillevende musikkanal, der sender lige fra kapelmesterens hjerte.

Radio Bévort datoer og billetter

tor 26 nov 2020 20:00

Giant Steps, Svendborg

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger