Rane Willerslev på Skovsgaard Gods billetter

Bliv fan

Verden bliver ikke helt den samme som før coronakrisen. Men hvordan vil den påvirke vores kultur og kreativitet? Er vi på vej til et mere enkelt liv, tættere på naturen?
 
Rane Willerslev trækker tråde fra sibiriske jægerfolks livsanskuelse over den langelandske natur omkring Skovsgaard Gods til Danmark efter coronakrisen i en samtale med Mia Ben-Ami.
 
Sally Lundgren fra Skovsgaard Café og Gårdbutik serverer en tre-retters sommermenu af råvarer fra Skovsgaards marker og natur.
 
Rane Willerslev har været pelsjæger i Sibirien, er professor i social antropologi og museumsdirektør. Med et ben i den akademiske topliga og et ben i de fjerneste vildmarker udfordrer Rane Willerslev både kreativiteten og dannelsen, og har gode bud på, hvordan vi bør nytænke museernes rolle i formidlingen af videnskabeligt arbejde.
 
I sin antropologiske forskning i naturreligion blandt det sibiriske jægerfolk, jukagirerne, har Rane forsket i ånder, reinkarnation og jægere i dyrekostumer, som let kan opfattes som udtryk for en primitiv livsform, der bygger på illusioner og selvbedrag. Men kan vi bruge denne forskning, konkret til at komme tilbage til naturen, herhjemme i Danmark?
 
Mia Ben-Ami er kulturformidler og podcaster, og hun tager foredragsholdere og spændende emner under kærlig behandling i en række foredrags- og madarrangementer på Skovsgaard Gods henover sommeren.
 
Sally Lundgren er køkkenchef i Skovsgaard Café og Gårdbutik. Sally er passioneret omkring økologiske fødevarer og mad lavet fra bunden. Jo kortere vejen er fra jord til bord, jo bedre for smag, sundhed og ikke mindst natur og klima. Derfor er menuen i Sallys køkken altid bestemt af, hvad Skovsgaards marker hos lokale producenter har frisk i sæson på dagen.

Rane Willerslev på Skovsgaard Gods datoer og billetter

fre 12 jun 2020 18:30

Skovsgaard Gods, Rudkøbing

Prøv senere

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger