Rune Engelbreth Larsen billetter

Bliv fan

VILDERE DANSK NATUR SOM SVAR PÅ NATURENS FORRINGELSE

I et billedrigt Power Point-foredrag redegør forfatter og idéhistoriker Rune Engelbreth Larsen for, hvorfor dansk naturpolitik og naturforvaltning ikke har standset den igangværende artsuddøen og tilbagegang af naturværdier. Nationalparkerne er f.eks. slet ikke udviklet efter det internationale nationalpark-koncept, og derfor er der brug for at gentænke en dansk forvaltning, der i højere grad foregår på naturens egne præmisser. 

Foredraget præsenterer grundtanker i bogen 'Danmarks genforvildede natur' (2020), der beskriver, hvordan Danmark sammenlagt kunne begynde med at få over 600 kvadratkilometer vildere natur fordelt på en lang række større naturområder, der allerede er offentligt ejet. 

Det kræver, at vi bl.a. er villige til f.eks. at få flere vildheste, elge og bisoner ud i naturen, for at naturen selv kan komme på fode igen. Disse nøglearter er nemlig økosystemernes manglende natur-ingeniører, som vore øvrige arter er udviklet i et evolutionært samspil med gennem tusinder af år - men som de mangler i dag. 

Får vi sådanne nøglearter tilbage, bliver både natur- og oplevelsesværdierne mangedoblet til gavn og glæde for naturen – og for os, der gerne vil opleve den.

Rune Engelbreth Larsen er medlem af Hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening og sidder i Etisk Råd.

Rune Engelbreth Larsen datoer og billetter

tor 16 jul 2020 18:30

Skovsgaard Gods, Rudkøbing

Middag og foredrag med Rune Engelbreth Larsen

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger