Sara Blædel & Mads Peder Nordbo billetter

Bliv fan

En aften sammen med Sara Blædel og Mads Peder Nordbo

Dag for dag forsvinder beboerne i Tommerup. 
Time for time mindskes chancen for at finde dem.
Minut for minut går alt i opløsning.
Hvorfor skal man pludselig begynde at skrive sammen med en anden forfatter, når det egentlig går meget godt, når man skriver alene?
Kan man forelske sig i en krimi idé, som en anden har fået?
Hvordan er det, når man føler, at man har skabt et plot og så må se til når medforfatteren begynder at pille det hele fra hinanden for at sætte det sammen på ny?
Kan man overhovedet lægge et krimi puslespil og blive glad for resultatet sammen med en person man stort set ikke kender?
Det er nogle af de ting forfatterparret vil tale om.

I sommers udgav de deres første fælles krimi OPLØST som udspiller sig i og omkring den fredelige lille fynske by Tommerup, som er alt andet end fredelig, når man begiver sig ind i historien med vicepolitiinspektør Liam stark og politikommissær Dea Torp.

Bogen har ligget massivt i toppen af bestsellerlisterne siden udgivelsen og har solgt imponerende 85.000 ex.


Om forfatterne:
SARA BLÆDEL er journalist og forfatter. Hun har udgivet 11 storsælgende bøger om kriminalassistenten Louise Rick og trilogien om bedemandens datter. Sara Blædel er fem gange blevet kåret som danskernes yndlingsforfatter, og i 2014 modtog hun De Gyldne Laurbær for ’Kvinden de meldte savnet’. Sara Blædels bøger er solgt i mere end 5 millioner eksemplarer og er under udgivelse i 38 lande.
MADS PEDER NORDBO er kommunikations- og litteraturuddannet fra Syddansk Universitet og Stockholms Universitet. Han bor i Tommerup på Fyn, men har i en årrække boet og arbejdet i Nuuk i Grønland. Her skrev han sin arctic noir-trilogi: ’Pigen uden hud’, ’Kold angst’ og ’Kvinden med dødsmasken’, som han vandt stor international anerkendelse for. Mads Peder Nordbos bøger er under udgivelse i 40 lande.

FOTO: LES KANER

Sara Blædel & Mads Peder Nordbo datoer og billetter

tor 21 okt 2021 20:00

Borgerforeningen Svendborg Teater, Svendborg

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger