Solbrud + Orm billetter

Bliv fan

Solbrud er tilbage med deres tredje album ‘Vemod’. Et værk, hvor bandets unikke black metal i forening med pessimistiske forudsigelser om menneskets forestående fald skaber et storslået, poetisk og dybt personligt udtryk. Solbrud åbner på ’Vemod’ en altomsluttende dimension af lyd og ord, hvor lytteren møder fortællingen, om hvad vi er, hvad vi var, og hvad verden en dag vil være uden os.

ORM er et langstrakt, koldt og benløst dyr, som bevæger sig i dybet. På én gang hypnotiserende majestætisk i sin ro og uforudsigelig som en uvejrstid. Længe kan den ligge ubevægelig for så pludselig at hugge uden varsel eller anger. Slangen synes opslugt af livslede og mørke, men ikke sjældent skifter den ham og bevæger sig ud i lyset, hvor den næsten fremstår ophøjet og smuk. Der er dog intet godt, forsonende eller barmhjertigt ved dette dyr. Slangen er ude, og den er allerede begyndt at sprede sin gift.


ORM og hele dets væsen befinder sig i gamle tiders mytiske univers, hvor magi, guder og overnaturlige væsener var i verden lige så naturligt som mennesker, dyr, vand og skove. En tid, hvor det hinsidige og dennesidige eksisterede som to gensidigt afhængige dimensioner i én sammenhængende verden. En tid, hvor man som menneske måtte forholde sig til både en naturlig og metafysisk overmagt - enten ved at underkaste sig eller ved at konfrontere den, oftest uden udsigt til at overleve kampen.
Denne verden synes at være svundet hen for længst. Siden er guderne blevet til én, teknologien og individet har vundet frem, og den egenrådige natur og dets mærkværdige væsener er som sunket i en udpint jord. Dette er dog kun tilsyneladende, et selvbedrag forårsaget af det moderne menneskes magt og ego. Under overfladen venter guderne, dyret og naturen på at rejse sig for igen at indtage denne verden og herske over mennesket. Et tegn på denne snarlige genkomst er slangen, denne orm, der nu og da kigger op fra dybet og lader vandene og jordene skælve ved sin kraft. Snart vil slangen være fuldt til syne, lade sin gift sprede og derigennem udfordre det hovmodige menneske til kamp for igen at skabe balance i et hensynsløst kosmos.

Solbrud + Orm datoer og billetter

lør 11 nov 2017 21:00

Spillestedet Harders

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger