Solen billetter

Bliv fan

Rudersdal Kammersolister får besøg af astrofysikeren Christoffer Karoff til denne temakoncert om solen. Karoffs forskning har vist, at solen synger, og koncerten byder på musik af Carl Nielsen, Dvorak, Carsten Bo Eriksen og Karl Aage Rasmussen.

Koncerten er en del af Rudersdal Kammersolisters 4-årige projekt om De Fire Elementer, hvor de forener musikken med andre kunstformer og videnskab.

Rudersdal Kammersolister består af violinisten Christine Pryn, bratschisten Mina Fred, cellisten John Ehde og pianisten Manuel Esperilla. Kvartetten er ensemble in residence ved Rudersdal Sommerkoncerter, men har givet koncerter over hele landet. I efteråret turnerede de i Rusland, hvor de bl.a. åbnede festivalen Sound Ways i Skt. Petersborg.

Solen, der bringer os lys og varme, er blevet tilbedt verden over. Solguder finder man bl.a. i den aztekiske, japanske, ægyptiske kulturer og religioner samt i den nordiske mytologi.
I kristendommen omkranses Jesus' og Jomfru Marias hoveder af en glorie - på græsk "halo", som også er navnet på den ring af lys, der ses omkring solen, når dens stråler fanges af iskrystaller.
Solens form med centeret, hvorfra strålerne udgår, er et symbol på det ophøjede og magten: kongekronen, solkongen. 

Astrofysiker Christoffer Karoff fra Astronomisk Institut på Aarhus Universitet fortæller om Solen, den fantastiske stjerne, der gør livet på Jorden muligt. Han stod bag det største nyere gennembrud i solforskningen, da han løste gåden om, hvad der får dens overflade til at skælve og skaber den mystiske lyd, der opstår, når soludbrud får Solen til at synge. 

Solen datoer og billetter

Beklager, vi har ikke billetter til Solen i salg i øjeblikket.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger