Kom til sommerfest under åben himmel ved Kolding Marina med Mads Langer, Dodo & The Dodos og Decco Band den 19. og 20. august!
Igen i år vil det være et par dage med mulighed for masser af hygge med vennerne, for udover god musik, du kan synge med på, kan der selvfølgelig købers lækkert mad og masser af kolde drikkevarer.
Fredag kan I glæde jer til hygge med vennerne og koncert med Mads Langer. Det bliver en hyggelig aften med masser af gode hits fra en af Danmarks mest populære sangere.
Med utallige udsolgte koncerter, talrige platinsælgende singler, albums og over 200 millioner streams, befinder Mads Langer sig i den absolutte superliga på den danske stjernehimmel. Han har gennem 15 år kravlet ind under huden på tusindevis af os med sin stemme og personlige sange, der også i udlandet bliver ved med at markere sig. Senest har han haft stor succes udenfor de danske grænser med singlen Lightning fra det anmelderroste album Where Oceans Meet.
Og publikum kan godt glæde sig til den forstående turné, for Langer kommer med et nyt album i bagagen og et band i den absolutte elite. “ Jeg drømmer om at lave en koncert, hvor man kommer hele registret igennem. Hvis vi har grædt, grinet og danset, så har det været en god aften” siger Langer og fortsætter: “For mig handler koncerterne om at samles i et fælleskab, hvor forskelligheder og alle verdens problemer forsvinder for en stund. Det er bare musikken og os.“
Opvarmningsbandet er ikke på plads endnu, men offentliggøres snarest.
Fredagens program:
17.00 Pladsen, barer og madboder åbner
18.30 Opvarmningsband går på
Herefter følger Mads Langer
Lørdag kan I glæde jer til koncerter med Dodo & The Dodos og Decco Band.
Dodo & The Dodos
Med mere end 30 år på landevejene og flere hits i bagagen end de fleste kan begribe, er Dodo & The Dodos på alle måder en institution i dansk musik. Deres allerstørste sange er for længst blevet til landeplager og evergreens, og bandet spilles stadigvæk lige så meget i radioen nu, som da sangene udkom for snart mange år siden. Bandet har dermed opnået noget helt specielt. De er blevet voksne, uden at de har mistet deres aktualitet. Og så har de et stærkt bagkatalog, som de fleste kan synge med på.
Decco Band
Decco Band er et hold fremragende musikere samlet omkring Decco, der spiller alt, der har "store nosser", som Jacob Decco så yndefuldt formulerer det.
Det vil sige, hard rock a la AC/DC og Guns N Roses, men ligeledes også såsom Roxette og Johnny Cash. Og det kan lade sig gøre, fordi bandet har meget høj kvalitet. Decco Band kan sætte sig 'mageligt mellem mange stole' og få det til at se ud, som om det aldrig var tænkt, at det skulle være anderledes. Decco Band er det eneste band i Skandinavien, der er sponseret af Jack Daniels.
Festen kommer altid helt op at koge….
Lørdagens program:
17.00 Pladsen, barer og madboder åbner
18.00 Opvarmningsband går på
EventC har stor erfaring med at arrangere firmafester og anbefaler sommerfesterne på havnen i Kolding, som en god mulighed for at invitere medarbejdere eller samarbejdspartnere til årets sommerfest.
Vi glæder os til at se en masse glade mennesker på ved Marinaen i Kolding.
Sommerfesterne er arrangeret af BrandM Live og EventC.
Ved køb af partoutbillet får du dit partoutarmbånd på ved indgangen fredag.
Handicappede med gyldigt ledsagerkort fra Dansk Handicapforbund kan gratis medbringe en ledsager. Bestil din handicapbillet inkl. ledsager herunder. Bemærk at du skal vise gyldigt ledsagerkort i indgangen sammen med din billet.
Sommer ved Marinaen i Kolding datoer og billetter
Beklager, vi har ikke billetter til Sommer ved Marinaen i Kolding i salg i øjeblikket.