Steen Rasmussen Quinteto feat. Barbara Casini billetter

Bliv fan

Barbara Casini: vokal, guitar
Steen Rasmussen: klaver
Lis Wessberg: trombone
Fredrik Damsgaard: bas
Jacob Andersen: percussion
Jonas Johansen: trommer
 
Et af Danmarks så absolut bedste bud på brasiliansk inspireret jazz er Steen Rasmussen Quinteto. Kvintetten har i den grad en dyb fortrolighed med genren og består af nogle af landets fremmeste musikere. Og så er holdets i alt fem cd-udgivelser blevet flot modtaget - bl.a. med to nomineringer i forbindelse med DMA JAZZ og Carl Prisen. 

Orkestret har en lang tradition for at samarbejde med udenlandske kunstnere. Stjerner som bl.a. The Drummer of Jobim - Paulo Braga, Joyce Moreno og Leo Minax har turneret og indspillet med orkestret i Danmark og i udlandet. Nu er det så Italien, det gælder, når sangerinden, guitaristen og komponisten Barbara Casini fra Firenze optræder sammen med de fem danske musikere både på det nye album Canta! og ved koncerter i Danmark dette efterår. 

Casini har samarbejdet med en lang række jazz-personligheder i Italien og internationalt, f.eks. Enrico Rava, Stefano Bollani, Phil Woods og Lee Konitz. Hun har udgivet 20 albums og er bemærkelsesværdig for sin både italienske og brasilianske tilgang til musikken - og så håndterer Barbara Casini tillige guitaren let og ubesværet.

Der serveres mad inden koncerten.

Steen Rasmussen Quinteto feat. Barbara Casini datoer og billetter

Beklager, vi har ikke billetter til Steen Rasmussen Quinteto feat. Barbara Casini i salg i øjeblikket.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger