Tag på mini-safari billetter

Bliv fan

Sammen med natur- og kulturformidler Camilla går rejsen til Krible Krable Kravle Krybe Kilde-land. De rejsende er børn mellem 3-7 år og deres familier. Safarien går først til museets urtehave, hvor der i løbet af sommeren er lavet forskellige boliger til havens små krible krable dyr. Sammen skal vi undersøge hvilke dyr, der bor i haven. Vi skal spille Krible Krable-bingo, hvor de rejsende skal finde et dyr med 0 ben, 4 ben, 6 ben, 8 ben, 14 ben og ”mange” ben. Der er en lækker smagspræmie til alle deltagere. Bagefter går safarirejsen videre til skoletjenestens bistade bag Ryttergården. Her kigger vi på det eneste krible krable-dyr, som mennesket har holdt som husdyr; honningbien. Vi prøver at have bi-dragter på, kommer helt tæt på de travle bier i stadet og smager deres honning, frisk fra stade. Bemærk! Børn mellem 3-15 år skal have billet. Voksne skal ikke have billet, men max 2 medfølgende voksne pr. barn. Mødested: Skolestuen på Pederstrupgård.

Primært for børn mellem 3-7 år og deres familier

Tag på mini-safari datoer og billetter

søn 22 sep 2019 13:00

Ballerup Museum, Ballerup

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger