Morten Grønvad: vibrafon
Yasser Pino: bas
Eliel Lazo: congas
Yohan Ramon: timbales
Gruppens kapelmester den herboende cubanske percussionist Yohan Ramon, der er opvokset med masser af sang, dans og trommespil blev i sine ungdomsår på Cuba stærkt inspireret af 40'erne og 50'ernes pulserende latin jazz og mambo. Kærligheden til netop denne genre har varet ved og i 2015, efter flere års ophold i Danmark og studieårene på Rytmisk Konservatorium, dannede han gruppen Social Mambo. Med vibrafonen som omdrejningspunkt, spillet af den uforlignelige Morten Grønvad, er der lagt i ovnen til en saftig og sprudlende musikalsk oplevelse. Bedre bliver det ikke, når rytmegruppen desuden består af de to markante og eminente musikere fra den danske verdensmusikscene Yasser Pino og Eliel Lazo. Glæd dig til et festfyrværkeri af toner og rytmer garneret med stor indlevelse og præcision.