Thomas Clausen Trio: Back 2 Basic billetter

Bliv fan

Thomas Clausen: klaver
Thomas Fonnesbæk: bas
Karsten Bagge: trommer
 
Thomas Clausen har som pianist, komponist og kapelmester igennem de sidste 45 år været en af de absolut mest fremtrædende repræsentanter for dansk jazz. Og det være sig i mange forskellige sammenhænge. Udover egne grupper har hans virke nemlig også spændt vidt som sideman, hvor en lang række af jazzens største navne, herunder Miles Davis, Dexter Gordon, Palle Mikkelborg og NHØP, står på visitkortet. De seneste år har Clausen integreret både klassisk musik og - med ekstra stor succes - den brasilianske feeling i sit spil. 
Denne aften præsenterer han sit nyeste udspil Back 2 Basic, der sidste år blev kåret som Årets Danske Jazzudgivelse af magasinet Jazz Special. Her er det den rene og uforfalskede jazz, der er i centrum. 
Sammen med to af dansk jazz' fineste musikere Thomas Fonnesbæk og Karsten Bagge serverer kapelmesteren kendte standards i luftige og følsomme udgaver. Der venter publikum en stor oplevelse, for Clausen behersker klaverets klangmuligheder som kun ganske få i dette land.

Thomas Clausen Trio: Back 2 Basic datoer og billetter

tor 27 okt 2022 20:00

Giant Steps på SIMAC, Svendborg

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger