Udstilling: Bo Bedre med Vandkunsten billetter

Bliv fan

Udstilling: Bo Bedre med Vandkunsten

Oplev Danmarks hyggeligste udstilling. Tegnestuen Vandkunsten fylder 50 år, men deres budskab er mere aktuelt end nogensinde. Vi skal bo bedre. På mindre plads. Mere bæredygtigt. Og så skal vi lade naturen flytte ind i boligen.Året 1970 var en tid, hvor håret var langt og bukserne brede. Der var rødstrømper, hippier og unge, som flyttede i kollektiver. Og det var Gasolin og Steppeulvene, som drejede rundt på grammofonen.

Det var også her, at vi begyndte at drømme om en grønnere arkitektur og kollektiver, fællesbyg, fællesmiddage og genbrug. Og hvor Tegnestuen Vandkunsten blev til. Siden da har de sat markante fingeraftryk på arkitekturen i Danmark.

Nu har Vandkunsten fået sin egen udstilling på Utzon Center. Og tegnestuen fylder 50 år med et budskab, der er mere aktuelt end nogensinde. Ja, din bolig redder verden.

For godt nok er det Danmarks hyggeligste udstilling. Hvor vi lader naturen flytter ind. Og hvor der er træ - masser af træ - præcist som i sommerhuset. Men her er også alvor. For Vandkunsten er stålsatte på, at vi skal bo bedre og mere bæredygtigt og grønt.

Deres arkitektur handler om en bedre fremtid. For ja, din bolig kan være med til at redde verden, mener Vandkunsten. Især når vi står i en tid med miljøproblemer og voksende klimakrise som to af fremtidens store udfordringer.

De mener, at plæneklipperen skal dø. Du skal smide den ud. Få enggræs på plænen og lad det vokse. I det hele taget skal naturen flytte ind i vores huse, haver og byer. Mennesker er ikke perfekte. Det behøver huse heller ikke at være. Så du skal lære at se skønheden i det brugte. I skrammer, revner og fedtpletter.

Vandkunsten mener, at vi i fremtiden skal bo på mindre plads. De store huse er med til at ødelægge klimaet og er spild af ressourcer. For ja, din bolig kan redde verden, mener de. Så i fremtiden skal en familie på tre-fire personer bo på 37 kvadratmeter.

Kunne du gøre det? Det spørgsmål kan du forhåbentligt svare på, når du har besøgt Bo Bedre med Vandkunsten.

Genfind glæden
I udstillingen kommer du ind i Vandkunstens verden. Du møder arkitekter, der insisterer på absolut bæredygtighed, total fællesskab og radikal skønhed i mødet med en verden under hastig forandring. Vandkunsten arbejde spænder vidt. De har lavet minimalboliger og bofælleskaber. Og de helt store og omfattende byplaner. Men fælles for alle projekterne er, at de vil have os til bo bedre. At vi genfinder glæden og i fællesskab kommer til at bo bedre i vores huse, kvarterer, bydele og i verden i det hele taget.

På udstillingen oplever du en lille by med grønne pladser. Der er et helt hus på 37 kvadratmeter. Og det er indrettet præcist, som Vandkunsten mener, at vi skal bo.

Der er også drivhus, høns, fælleshus, legeplads og tegnestue. Det er et lille samfund og en by, som lever. Det er Danmarks hyggeligste udstilling. Med masser af træ som i sommerhuset. Her er tagterasser og kulørte lamper under digitale trækroner, der giver dig lyst til at tage en blunder i hængekøjen. Og her er alvor. For udstillingen handler om, hvordan vi kan bo bedre. Både nu og i fremtiden.

Om udstillingen
Udstillingen er skabt i samarbejde mellem Vandkunsten, Dansk Arkitektur Center og Utzon Center og med bidrag fra Bo Bedre.

Udstillingen er en del af Utzon Centers udstillingsrække ‘I Arkitektens Verden’, hvor toneangivende arkitekter skaber arkitektoniske helhedsbilleder, der afspejler deres virke nu og i fremtiden, og som begyndte i 2018 med Reiulf Ramstad Architects.

Udstilling: Bo Bedre med Vandkunsten datoer og billetter

Beklager, vi har ikke billetter til Udstilling: Bo Bedre med Vandkunsten i salg i øjeblikket.

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger