Utzon Talk: YOKE billetter

Bliv fan

Mød designstudiet YOKE, og bliv klogere på interaktivt oplevelsesdesign - ikke mindst på lys og røg, som danner helt perfekt ramme om halloween.

YOKE er aktuel i udstillingen Romtosset med værket KONSTRUKTUR - Opus 3, der ved hjælp af lys, røg, skygger og lyd stiller spørgsmålstegn ved vores forståelse og definition af rum. KONSTRUKTUR - Opus 3 er udviklet specielt til Utzon Center, mens tidligere versioner af værket har været udstillet i blandt andet Nikolaj Kunsthal i København og flere steder i Horsens.


YOKE er et designstudie, der udvikler eksperimenterende kunstværker og interaktive udstillinger til et udvalg af internationale kulturinstitutioner og private virksomheder. YOKE arbejder i krydsfeltet mellem digitale og analoge løsninger og udnytter den nyeste teknologi med henblik på at bevæge, involvere og kommunikere med de besøgende. Med et dedikeret team af visuelle designere, softwareudviklere, ingeniører og arkitekter engagerer YOKE sig i samtidskunsten og bidrager til den kulturelle scene ved at udforske nye formater af et omsluttende og engagerende oplevelsesdesign. YOKE har samarbejdet med blandt andet Munchmuseet i Oslo, ARKEN Museum for Moderne Kunst, Hammershus Besøgscenter, Vikingeskibsmuseet, Den Blå Planet og Victoria & Albert Museum.

 

YOKE har designet installationen ”KONSTRUKTUR - Opus 3”, som du møder i udstillingen Rumtosset.

Utzon Talk: YOKE datoer og billetter

tor 31 okt 2019 17:00

Utzon Center, Aalborg

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger