Kammerateriet er byens nye spillested, vinbar, ølbar, promenadebar. Ja, Kammerateriet er mange ting - eller måske netop helt sit eget sted, der ikke nødvendigvis passer ind i de gamle kasser. I sommermånederne er Kammerateriet mest af alt en sprudlende havnebar - med servering direkte på kajen på den gamle værftsø Frederiksøen. Her kommer der ofte livebands på visit og sommeraftenerne er vidunderlige.
I vinterhalvåret er Kammerateriet et spillested og et eventhus, hvor vi præsenterer spændende koncertnavne og byder indenfor til unikke fester.