Veterantog Odense-Fredericia i efterårsferien billetter

Bliv fan

Den 19. og 20. oktober går turen fra Odense til Fredericia over den gamle Lillebæltsbro og retur. Nyd den smukke tur over broen fra de gamle vogne. Vi har tidligere annonceret, at det er Mo 1846, der kører turen, men grundet nedbrud er det at andet lokomotiv, der kører.

Turen varer knap 3 timer inkl. ½ times ophold på stationen i Fredericia. Vi gør opmærksom på, at toget muligvis ikke er opvarmet, så tag varmt tøj på.  Der køres to ture – en om formiddagen og en om eftermiddagen.

Få rabat til Danmarks Jernbanemuseum

Ved fremvisning af din billet til veterantoget får du 25% rabat på entréen til Danmarks Jernbanemuseum i perioden 12.-20. oktober 2019.

 

Afgange

Tur nr. 1:

Afgang Odense Banegård kl. 10.24

Ankomst Odense Banegård kl. 13.10

 

Tur nr. 2

Afgang Odense Banegård kl. 14.17

Ankomst Odense Banegård kl. 17.06

 

Dette gælder for begge ture:

  • Der er afgang fra Odense Banegård, hvor spornummer så vidt muligt vil fremgå af skærmene på banegården. Kom i god tid inden afgang.
  • Der er tale om unummererede pladser.
  • Toget standser i Fredericia, hvor afstigning er mulig. Påstigning af nye passagerer er mulig, hvis der er plads ombord på toget. Af- og påstigning i Fredericia kræver dog fortsat billet til hele turen.
  • Billetten giver ikke adgang til Danmarks Jernbanemuseum, men ved fremvisning af veterantogbilletten får du 25% rabat på entréen til museet i perioden 12.-20. oktober.
  • Barne- og klapvogne kan medtages ombord, såfremt der er plads i pakrummet på toget.
  • Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at benytte museets garderobeskabe til opbevaring ved den sidste kørsel. Der er ikke adgang til museet ved hjemkomsten, da museet lukker kl. 16

 

Billetpriser

  • Voksen: 95 kr. inkl. gebyr.
  • Børn (5-17 år): 50 kr. inkl. gebyr.
  • Børn under 5 år rejser gratis i følge med en voksen og behøver ingen billet.
  • Medlemmer af Museumsklubben: Pris: 0 kr. + 12 kr. i gebyr.

 

Turen med veterantoget er gratis for medlemmer af Museumsklubben. Eftersom der er begrænset antal billetter til hver kørsel, skal medlemmerne købe billet til den ønskede tur og dermed betale et billetgebyr på 12 kr. Medlemmet kan tage 1 voksen eller 2 børn (5-17 år) med på turen. Dog skal der købes billet for alle personer, men der betales kun billetgebyr på 12 kr. pr. person. Børn under 5 år rejser gratis i følge med en voksen og behøver ingen billet. Medlemmer skal fremvise gyldigt medlemskort ved billettering.

Har du fornyet eller købt medlemskab, men endnu ikke hentet dit medlemskort på museet, bedes du – så vidt muligt – fremvise kvittering for fornyelse/køb.

Veterantog Odense-Fredericia i efterårsferien datoer og billetter

lør 19 okt 2019 10:24

Odense Banegård, Odense C

Køb billet

lør 19 okt 2019 14:17

Odense Banegård, Odense C

Køb billet

søn 20 okt 2019 10:24

Odense Banegård, Odense C

Køb billet

søn 20 okt 2019 14:17

Odense Banegård, Odense C

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger