Glæd dig til at møde Volney Morgan og opleve hans helt særlige autentiske gospel-energi!
Volney Morgan er gospelsanger og sangskriver fra London og bringer den ægte gospelglæde med sig i alt hvad han gør. Volney har arbejdet en hel dag med et stort og velsyngende workshopkor, og denne særlige aften har du mulighed for at høre resultatet. Du bliver helt sikkert løftet op og får en aften fuldt af godt humør, fede funky sange og masser af smukke øjeblikke.
Volney Morgan har delt scene med masser af gospelstjerner som fx Kirk franklin, Donald Lawrence, Tye Tribbet og Hezekiah walker. Han har udgivet flere plader og er en meget brugt gospelinstruktør i hele Europa - så glæd dig til at opleve ham live her i Danmark!
Aftenen byder også på smagsprøver fra to etablerede kor - Glostrup Gospel og Revelation Gospel Choir. Korene ledes af en af Danmarks bedste gospelinstruktører - Sofie Hermind. Sofie er kendt for en energisk performance på scenen og hendes gode humør og smukke stemme får altid alle med.
Vi glæder os til at dele denne helt særlige aften med dig!