Yoga og mindfulness-retreat på Valdemars Slot billetter

Bliv fan

Lær yoga og mindfulness og nyd naturen og det smukke Valdemars Slot på Tåsinge

Tilbring en weekend i slotslige omgivelser på dejlige Valdemars Slot. Bo i de gamle port bygninger, oplev hav og antur helt tæt på og lad stemningen svømme over dig.
Denne weekend vil give dig inspiration, energi og overskud. Du vil lære eller viderudvikle din yoga og mindfulnesspraksis, og weekenden tilrettelægges efter deltagernes erfaring således at du kan deltage uanset om du aldrig har prøvet yoga og mindfulness før eller allerede har en egenpraksis.

Weekenden er til dig der ønsker fordybelse, nærvær, indre ro og styrke. Til dig der vil lære redskaber til at opnå mere glæde, balance og forhøjet livskvalitet.

Du vil sammen med andre med samme interesse udvikle din egen yoga og mindfulnesspraksis som du kan tage med dig og bruge i din hverdag.

Praktiske informationer:
Der vil være forplejning fra fredag aften til og med søndag morgen med lækker tilberedt mad fra slottets restaurant, snacks imellem måltider og lækker middag. Overnatning i dejligt delt dobbeltværelse inklusiv forbrug og opredning. Overnatning samt forplejning og undervisning er inkluderet i prisen.
Ved bestilling af enkelt værelse vil der være en merpris på kr. 495,00 pr. nat.

Undervisere:
Susanne Gregersen er mindfulness- og meditationsinstruktør og har undervist i mindfulness siden 2012, og gør det - udover på Valdemarsslot - i helhedsHUSET som hun er indehaver af.
Susanne er desuden uddannet hypnoseterapeut og stresscoach, og bruger sin tid på at støtte mennesker i at opnå den positive forandring de ønsker i deres liv.
Susanne har 25 års undervisningserfaring (bl.a. i personlig udvikling) og elsker samspillet med kursisterne. Hun har personligt erfaret hvad stres gør ved et menneske og har oplevet mange positive gevinster ved mindfulnessen, hvilke hun gerne fortæller om.

Kursister har bl.a. skrevet:

“Det bedste ved Susannes undervisning er at hun bruger hendes egne erfaringer og har historier til hvert emne, så det er let at forstå. Hun er nærværende og forstår at vi alle er forskellige steder i vores liv og derfor tager forskellige ting til os fra undervisningen.”

“Susannes glæde og engagement smitter, og det er en af de gode ting ved hendes undervisning. Hjemme hos os siger vi, at der er en tidsperiode før Susanne og en efter :-) Jeg har simpelthen fået så meget positivt med fra hendes undervisning, som jeg bruger hver eneste dag.”

Katja Werenskiold er yogalærer i dynamisk yoga, Yin yoga og restorativ yoga.

Katja er en alsidig, engageret og kompetent underviser. Hun har i kraft af sin uddannelse som ergoterapeut et omfattende viden om kroppen og hvordan man bruger den og passer på den. Inden for yogaen har hun uddannet sig hos nogle af landets bedste yogalærere inden for en række forskellige yoga-former og videreuddanner sig løbende. Man er i trygge hænder!

Katja ser den enkelte og tilpasser undervisningen så alle, uanset niveau, skader el., får det optimale udbytte. Hun lægger vægt på at kroppen får mulighed for at arbejde sig stærkere, mere stabil og smidig.

Katja underviser mange ugentlige hold og afholder weekend workshop og retreats i Grækenland.

Hendes nuværende og tidligere elever siger om hende og hendes undervisning:

"Det bedste ved katjas undervisning kunne med lethed have været hendes store faglige viden om fundamentale teknikker og metoder, hendes egne stærke tro på yogaens inderste væsen - og hendes evner til formidle! Men, men, men det bedste er faktisk mennesket Katja, som er omsorgsfuldt og åbent -og som uden tvivl anser det for et privilegium at lave yoga med os i gensidig respekt for de mennesker vi er” - det er den stemning hun kan skabe, der er det bedste.”

”Katja er et smukt og varmt menneske, med stor omsorg og kærlighed til sine medmennesker. Det kommer tydeligt til udtryk i hendes praksis som yogalærer. Hun mærker intuitivt hvad vi elever har behov for, og guider os med nærvær og nænsomhed. Der er altid opmærksomhed på den enkelte elev, og Katja er hurtig med individuel guidning, hvis der er behov for det. Jeg er sikker på at Katja kender min krop bedre end jeg selv gør :-)”

Afbestilling:
Afbestilling af ophold skal ske senest 10 hverdage før ankomst. Ved afbestilling mere end 10 hverdage før tilbagebetales det fulde beløb. Afbestilling indenfor 10 hverdage tilbagebetales 50% af beløbet.
Andre praktiske informatoner samt program for weekenden vil blive tilsendt i start september. Opholdet forventes afsluttet søndag kl. 14. Start er fredag eftermiddag kl. 15.00.

Yoga og mindfulness-retreat på Valdemars Slot datoer og billetter

fre 13 apr 2018 15:00

Valdemars Slot

Yoga og mindfulness-retreat på Valdemars Slot 13.-15. April 2018

Køb billet

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger